Volvo og Fyn

Jeg kunne rigtig godt tænke mig en bil. Jeg har ikke brug for en. Overhovedet på nogen måde. Jeg bor i København K og skal arbejde i København NV fra i næste uge. Jeg tænker derfor om det vil være en idé at flytte til Roskilde, så jeg har en undskyldning for at have brug for en Volvo. Og Roskilde er da en fin by. Der er både en svømmehal og en grillbar. Og så er det ikke længere væk end man kan køre dertil i en Volvo. Min storebror har en bil der koster mere end Brovst. Men han bor også i et andet land. Jeg ved ikke hvor meget Brovst ville koste i et andet land. Men bilen er fin. Og stor. Og der følger en chauffør med. Hvilket jeg ikke forstår. For jeg vil til hver en tid køre min bil selv. Men jeg er ikke misundelig. Jeg vil hellere have en Volvo.

Fra næste uge skal jeg arbejde for en organisation der elsker dyr, natur og miljø. Og muligvis derfor ikke biler. Og jeg har ikke lavet mit forarbejde godt. Jeg ved ganske enkelt ikke hvad de siger til at jeg køber en Volvo og en lejlighed i Roskilde for min første lønseddel. Ikke at den første lønseddel kan dække det hele. Med mindre det er en gammel Volvo og et håndværkertilbud. Lidt uden for Roskilde. Nærmere på Falster.

Der er mange bilkøbere jeg ganske enkelt ikke forstår. Primært dem der vælger at købe en ny bil i en såkaldt frisk farve. Hvis du alligevel skal låne en halv milliard til en ny bil, så lån da lige lidt ekstra og få slæden i en ordentlig farve. ”Arhmen jeg har valgt at købe en dejlig spritny Hyundai i mintgrøn. Det er sådan en dejlig frisk farve.” Hvis du vil have noget frisk, så køb en Sprite. Den slukker også tørsten.
”Hvis jeg køber en ny bil i gul, så kan jeg bedre kende den. For eksempel når jeg skal parkere.” Hvis du absolut vil kunne kende din bil, så lav en bule i den. Eller smadr et vindue. Eller pift et dæk. Så kan du altid kende din bil. Så er der dem – primært kvinder – der vælger at bestille deres Fiat i pink. … ”Det signalerer girl power. Og det er en sød og nuser farve. Så bliver bilen så dejlig feminin.” Igen, lav dog en bule i bilen i stedet for.

En af mine bedste venner har lige købt en Volvo. En sort stationcar. Jeg er stor fan. En rigtig lægebil. Men han er også læge. Og jæger. Så han kan både slå ihjel og redde liv. Det er nærmest smukt.

Min første bil skal ikke køre på benzin. Det er alt alt for dyrt. Den skal skulle køre på misundelse. Og så vil jeg købe den mindste bil, højst sandsynligt den mindste gule bil jeg kan finde. Dermed vil jeg være misundelig på samtlige biler jeg møder på min vej fra Roskilde til arbejde og tilbage igen. Der er satme mange penge at spare. Så går der ikke længe inden jeg har min Volvo. Og så flytter jeg til Fyn.

Posted in: Kulmbaks blog