Hvad med dig selv?

Posted on 10. oktober 2012

0


Er “findes der dumme spørgsmål?” et dumt spørgsmål? Næ. Der findes jo ikke dumme spørgsmål. Det ved alle. Men findes der dumme svar? Ikke hvis du spørger mig. Men det er der ikke specielt mange der gør. Det ærgrer mig egentlig lidt. Derfor har jeg lavet en brevkasse, hvor jeg påtager mig opgaven at svare på alt. Den hedder “Spørg Kulmbak”.
Det er ikke nogen skam at at svare “Det ved jeg egentlig ikke”. “Spørg en anden” kan også bruges til de fleste spørgsmål. Eksempelvis “Skal du komme her og spille fandango?” Der kunne svaret sagtens være “Det ved jeg ikke”, nok fordi de færreste ved hvordan man spiller fandango.
Men ikke i min brevkasse. Næ, her får man valuta for de penge, som man ikke behøver at betale for at få svar på sit spørgsmål. Spørger man i øst og forventer svar i vest, så får man et svar sådan lidt lige midt imellem. Lidt ligesom Herning. Jeg garanterer et svar du måske kan bruge til noget. Og måske ikke. Nok mest det sidste.

Nogle mennesker er så heldige at få penge for at stille spørgsmål. Nogle af de mennesker, som får løn for at stille spørgsmål, stiller rigtig mange spørgsmål. Faktisk væsentligt flere spørgsmål end andre, som også får løn for at stille spørgsmål. Eksempelvis oppositionspolitikere. Et spørgsmål kunne lyde “Er det for meget at stille 696 spørgsmål til en enkelt kulturminister, som man på ingen måde er enig med, og som man synes gør alt galt, eller måske synes, at han kunne have håndteret en sag med et museum anderledes?” Mit svar er “Næ”. For mig at se, kunne de 695 af de 696 stillede spørgsmål med al sandsynlighed være undgået, hvis blot den adspurgte kulturminister havde formået at give et tilfredsstillende spørgsmål på det først stillede spørgsmål.

Havde den adspurgte kulturminister blot svaret “Hvad med dig selv?” eller “Kig i en bog”, så havde vi måske kunnet undgå en vis portion ballade i de danske medier desangående nødvendigheden i at skulle svare på 696 spørgsmål. Jeg synes det er okay at stille mange spørgsmål til ministeren. Og det er okay at medierne bruger uforholdsmæssigt meget spalteplads på at sætte spørgsmålstegn ved det retfærdige og uretfærdige i, at have ret til at stille spørgsmål til ministeren. Det er også okay at bruge uforholdsmæssigt meget spalteplads på at sætte spørgsmålstegn ved det retfærdige og uretfærdige i at skulle svare på 696 spørgsmål fra en politiker, som som man på ingen måde er enig med, og som man synes gør alt galt, eller måske synes, at hun kunne have håndteret en sag anderledes. Der er jo ikke så forfærdeligt mange andre ting at gå op i for tiden. Hvis man da lige ser bort fra den uforståelige konkurrence der ligefrem er opstået, om hvem der skal føre SF under spærregrænsen. Deltagene i konkurrencen skal huske på, at det ikke handler om at vinde. Det handler om at være med og have det sjovt. I den forbindelse vil jeg gerne takke deltagerne for, at de gør konkurrencen sjov at følge.

Bevares, det er jo ikke ligefrem fordi der kunne være mere relevans i, at medierne brugte mere energi på at dække en konflikt i Syrien, som sender uforholdsmæssigt mange børn og voksne på flugt. Eller… Det ville der så være. Men der er ingen, hverken fra oppositionen eller fra medierne, der har spurgt ministeren om hvad vi skal gøre ved det 696 gange. Og konflikten er heller ikke en af deltagerne i SF’s formandskonkurrence. Og derfor er der ingen medier der gider at skrive om det. Men det er nok bare min holdning. Og hvad ved jeg?

Posted in: Kulmbaks blog