Et stk. politisk parti, tak

Posted on 5. september 2012

0


Nogle gange ville jeg virkelig ønske at jeg havde ønsket om, at skulle have noget at skulle have sagt. Både sådan rent politisk, men også sådan meningsmæssigt. Sådan rent ikke-politisk og ikke-menings-agtigt mener jeg noget om det meste. Og det står jeg ved. For det meste gider jeg bare ikke at diskutere hvad jeg mener. Som regel fordi jeg plejer at mene, at det jeg mener er det rigtige, og derfor gider at bruge tid på at tage stilling til, at det jeg ikke mener, rent faktisk også kan være det rigtige. Men også lidt fordi jeg er rigtig vag til at diskutere. Nok mest fordi jeg er vag til at diskutere. Derudover kan jeg have en tendens til at være en kende langsommelig i mit forsøg på at forklare hvad det egentlig er jeg mener med det jeg forsøger at sige, hvilket i sidste ende kan betyde, at det jeg siger, lyder som noget der kan virke komplet ligegyldigt. Men jeg forbeholder mig alligevel retten til ikke at have en holdning til noget. Og det står jeg ved.

Alligevel kunne jeg godt tænke mig at have mit eget parti. Bare for at se hvor langt man kan drive den. For at se hvor langt man kan nå før folk opdager, at jeg ikke rigtig har noget at sige om noget som helst. Lidt ligesom Per Ørum. Bortset fra, at baglandet i mit parti ville stå bad mig. Fordi jeg havde fortalt dem, at det var det de skulle mene. OG bortset fra, at mit parti ikke ville være specielt kristeligt. Men ser man bort fra det, så tror jeg at Per og jeg har deler holdningen om, at kræve retten til ikke at mene noget om mange ting. I Pers tilfælde tror jeg, at han kræver retten til ikke at mene noget om det meste, fordi der ikke rigtig er nogen der spørger om hans holdning til noget politisk og egentlig ikke viser nogen form for interesse i partiets politiske program. Overhovedet. For mig lyder det som et ligeså godt argument til at træde ud af et parti, der består af ét betalende medlem, som at baglandet ikke støtter op. Jeg tror Per har en masse at sige. Der er bare ingen der gider at høre på ham.

Et politisk parti der har som vigtigste punkt i partiprogrammet, at forbeholde sig retten til ikke at have en holdning til noget som helst, vil få det svært. Det vil jeg trods alt gerne udtale mig om. Jeg går til valg på at “Alle har ret til at være ligeglade. Også med det jeg siger” i håbet om at få magten. Hvis ikke jeg får magten, så er det også okay. Jeg er jo ligeglad.

Hvis jeg havde magten, ville jeg nok ikke have tilstrækkeligt med tid til at sidde og bruge tid på at skrive om ligegyldige ting såsom, at jeg godt kunne tænke mig at få mere magt ved at sprede budskabet om ligeglæde til alle, og at jeg forbeholder mig retten til ikke at have en holdning til noget som helst.

Posted in: Kulmbaks blog