Stem konservativt

Posted on 7. april 2011

1


Jeg forestiller mig at det at være konservativ sådan rent politisk må være ret så sjovt. Hvis man altså tænker konservativt. De hygger med garanti hver fredag aften med masser af snolder og Hit med sangen. Ikke så meget fordi at Sasha Dupont giver den gas på klaveret. Og det gør hun for øvrigt godt. Nøj!, siger jeg bare. Mere på grund af vore alle sammens Amin, der står i et nålestribet jakkesæt og fortæller sjove ting. Og griner lidt. På den der lumske måde. Fordi han er sjauw. Og så er der point. Til begge hold. Fordi de er så gode til at synge. Og de skal vælge et nummer. ”jeg vælger nummer 5”, siger Kurt Ravn. ”Det er ordet ”septiktank””, siger Amins så. Og de kan vinde et eller andet. Hvem der bare havde opfundet det koncept. Han må grine hele vejen til helvede. Og så ses vi jo der.

Over de seneste mange måneder er jeg blevet mere konservativ. I hvert i forhold til forandring. Det var bare bedre dengang da Hans Pilgaard var vært på Go’ aften Danmark. Det var bare bedre dengang da Jes Dorph lavede pingpong med ham der fra Sporten på TV2. Vi lo og lo. Og lo.

Forandring er som regel noget godt. Plejede jeg at sige. Nu vil jeg gerne have det hele tilbage til der hvor jeg kunne genkende det. Jeg vil også gerne på et tidspunkt langt ude i fremtiden være i stand til at kunne være åbensindet og sige at forandring er godt. Med mindre man spiller i et band der hedder The Strokes. Lige der er jeg meget konservativ. Jeg vil gerne have at, når jeg køber et nyt album med The Strokes, så lyder The Strokes som The Strokes. Hele vejen igennem hele albummet. Ikke noget med noget nyt hvor de prøver at finde nye måder at få The Strokes til at lyde som de nye The Strokes. Det er så mange andre bands der forsøger. Og det lykkes sgu aldrig. Ligegyldig hvor mange stoffer forsangeren tager.

Godt nok har The Strokes ikke været samlet i fem hele år. Så man burde måske lige give dem et album eller to til liiiige at finde den rigtige lyd igen. Men man glemmer vel ikke bare sådan hvordan det plejede at lyde. Måske har drengene taget tilstrækkeligt med coke i de fem år de har været væk fra hinanden til at få det til at lyde lidt mindre som det plejer. Nu ved jeg ikke hvordan markedet for coke er i New York, men jeg antager at de har brugt samme dealer og derfor må have rendt ind i hinanden ved lejlighed. Og så kunne de vel have fået sig en snak om at gå i studiet igen. I stedet for at lade det fem år. På det område er jeg ligeså konservativ som Brian Mikkelsen. Gad vide hvad han egentlig lytter til. Jeg forestiller mig Lene Siel.

Posted in: Kulmbaks blog