Ting der forundrer og fascinerer mig – del I

Posted on 12. februar 2013

0


Der findes en del ting, som jeg ikke er specielt begejstret for. Og gud ske tak og lov for det. For uden de ting, så havde jeg ikke haft nogen grund til at bruge tid på at skrive det her og alle de andre blog indlæg. Der findes mindst lige så mange andre ting, som jeg i særdeleshed begejstrer mig for. Ofte opstår min begejstring over visse ting nemlig i kølvandet af irritationen over disse ting, som jeg ikke er specielt begejstret for. Eller ved ting, som jeg ganske enkelt ikke forstår brugen af. Som oftest hænger det sammen. 

Brugen af limousiner, for at tage et eksempel. Hvad er det for nogle mennesker, der har behov for at fortælle alle, at de har fantasi på niveau med en konfirmand eller en flok kontoruddannede fra Herning-egnen, når det kommer til valget af køretøjer på vej til en fest? 

En klog mand har en gang sagt, at “hvis ikke der fandtes limousiner, så var man nødt til selv at gå rundt og banke på folks døre for at fortælle, at man var en idiot.” Det er sådan lidt på samme måde, som jeg har det med de segways, som mangen en amerikansk turist vælger at bruge i jagten på at nå Københavns herligheder. Jeg fascineres, og forstår samtidig ganske enkelt ikke behovet for at give penge for at få lov til at fortælle til alle, at man har alt for mange penge, som man ganske enkelt ikke ved hvad man ellers skal bruge til. Jeg venter spændt på dagen hvor segwayen kommer i en limousineudgave med plads til 10 amerikanske turister. På den måde slipper man for overhovedet at bevæge sig rundt i Københavns gader, man bliver ganske enkelt bevæget rundt. 

Brugen af ordet “Smuksak” er et andet eksempel på noget jeg overhovedet ikke forstår behovet for. Jeg forstår det ikke. Vi kan vel hurtigt konkludere, at det er afledt af ordet “tyksak”, som mig bekendt er på grænsen til at være en positiv betegnelse for en lettere buttet person. Som igen er en anden måde at karakterisere en småfed person. Om voksne mennesker vil man aldrig kunne bruge “tyksak” som en positiv ting, vil jeg mene. Bruges betegnelsen “tyksak” derimod om en baby, vil det i langt størstedelen af tilfældene være en positiv ting. Som at sige “Du er en tyk baby, men du er en sød tyk baby.” Med mindre der er tale om en virkelig grim baby. I sådan et tilfælde vil betegnelsen “tyksak” aldrig på nogen måde gøre den grimme baby sødere at kigge på. 

Hvis vi derudfra konkluderer, at “tyksak” er en måde at gøre et negativt ladet ord positivt, så vil jeg også mene, at vi kan antage, at når man sætter endelsen -sak på ordet “smuk”, så er det en måde hvorpå man gør et positivt ord negativt. Hvis man skriver “Hej smuksak”, mener man så “du er pæn nok. Og okay sød. Men også kun sød. Du er ikke pæn nok til at være smuk.”?

Måske er det egentlig meget smart alligevel. Sådan lidt en mellemvej og okay nuttet. Lidt ligesom at bo på Fyn. Og dermed har vi en cliffhanger til næste afsnit i serien om ting, der fascinerer og forundrer mig.

Posted in: Kulmbaks blog