Jordens undergang

Posted on 20. december 2012

0


Undergangen kommer en kende ubelejligt. I skrivende stund er der 2 timer til at jorden går under. Jeg er sikkert ikke den eneste, der er på jagt efter mine hvideste sneaks, ryger blå kings og drikker rødvin, men jeg ihærdigt forsøger at finde solnedgangen over Bellevue. Jordens undergang er sikker som Satan i Helvede, ifølge en Maya-kalender, der ganske givet er baseret på de samme kilder, som Ekstrabladet bruger i deres dækning af alverdens nyheder og ting der ellers er plads på deres hjemmeside. Jeg er allerede gået i gang med at tømme køleskabet for ting der alligevel ikke kan holde sig til på lørdag, og påtænker at åbne den fine flaske Whisky. Men først når jeg har fundet de hvideste sneaks.

Hvis du læser dette, så er:

1: jorden ikke gået under alligevel, og Mayakalenderen trænger til at blive opdateret.
2: jorden gået under, og du er en af de heldige udvalgte Jehovas vidner, som har fået lov til at overleve Armageddon. Jeg så den i biografen for henved 15 år siden og var efterfølgende mildest talt ikke sønderligt imponeret. Men jeg overlevede, og jeg har efterfølgende set den igen. Havde jeg vidst, at jorden ville gå under den 21. december 2012, havde jeg nok valgt at bruge min sparsomme tid på, at se en anden film med Bruce Willis.

På det helt personlige plan er jeg rigtig bekymret for, at jordens undegang, forudsat den indtræffer, går hen og tager al fokus fra en, for mig, rigtig vigtige ting: Julen

Julen

Tiden hvor vi fejrer Jesus og alle hans herligheder. Danser rundt om et nåletræ pyntet med papirsklip og ser TV-serier i 24 afsnit med voksne mennesker, iført nissehuer, i den indiskutabelt bedste sendetid.
Jeg ser stadig Jesu død som Josefs hævn, da Josef efter min opfattelse ikke har fået tilstrækkelig anerkendelse for at have opfostret sin hustrus uægte søn; Som jeg skrev for et års tid siden, så var “Josef (…) som bekendt tømrer, og det er derfor lidt ironisk og tragikomisk, at det var Josefs foretrukne arbejdsredskaber – træ og søm – der i sidste ende skulle vise sig at tage livet af Jesus. Vidste man ikke bedre kunne man mistro Josef for at have en finger med i spillet. Have slået det første søm i korset, så at sige.”

Havde manden bag Mayakalendere levet den dag i dag, havde han taget hatten af for vores måde, at få hver dag i december i Magasin til at se ud som om, at det var var den absolut sidste. Det er som om, at Mayaernes dommedagprofeti lever i absolut bedste velgående derinde. Folk kæmper en kamp om at få lov til at få fingrene i de allersidste økologisk producerede og allergivenlige grydelapper og andre ting lavet i alabast og balsatræ til køkkenet. Og det takker producenterne af alskins, åbentlyst meget nødvendige, ting og sager til boligen sikkert for. Ironisk nok, er mange af de åbentlyst meget nødvendige ting og sager til boligen sikkert produceret af materialer, der er udvundet fra de områder, hvor Mayaerne levede før andre fandt ud af, at deres balsatræ var det bedste balsatræ . Så kan de satme lære at forudsige jordens undergang!

Posted in: Kulmbaks blog