Kulmbaks juleblog

Posted on 21. december 2011

0


Det er snart ved at være på tide at drage nordpå. Til Vendsyssel. Og det skal nok blive godt. Jeg er ikke i Nordjylland så ofte som jeg gerne ville. Kun et par gange om sommeren og så til jul. Og da der ikke er hverken 25 grader eller jazzfestival i København, og hvad der deraf følger af jazzmusikanter og folk med stråhatte der elsker den musik der kommer fra jazzmusikanter, så må min udflugt til Vendsyssel betyde, at det er ved at være jul. Og gudsketakoglov for det. Det betyder familiehygge blandt nisser og nissehadere, rejer i mængder der grænser til det bizarre, vendelbomål og Niels Hausgaard på stereoen. Jow jow.

Det skal siges at jeg ikke forlader København om sommeren grunder jazzen. Bevares. Det er blot medvirkende til det. For mig virker jazzmusik som en stor jamsession hvor en, som oftest, stor mand med en stor bas har taget sine venner med på Strøget for derefter at have tænkt; “Det virker logisk det her. Hvis jeg placerer min hat foran mig, så skal jeg hurtigt tjene til en Campari. Eller en Vermouth, hvis tilhørerne har fået tilstrækkeligt med øl indenbords til at tømme lommerne for småpenge”. Det virker ikke til at der ligefrem spilles efter noder. De kunne vel egentlig spille hvad som helst. Bare det foregår i et højt tempo og det ser ud til at gøre ondt. Så er det jazz for mig. Men hvad ved jeg egentlig? Jeg skal ikke kunne udtale mig mere om det, for som sagt, så har jeg for det meste været udenbys mens dette fænomen foregår. Og med mindre Bruce Springsteen udgiver et jazz-album, så lytter jeg ikke til det.

Men det er jul og alt er godt. Så ikke mere om emnet jazz. Udover familiehygge blandt nisser og nissehadere, rejer i mængder der grænser til det bizarre, vendelbomål og Niels Hausgaard på stereoen, er julen for mig en tid hvor der er ubegrænset adgang til TV2/Nord og Nordjyske Stiftstidende. Det i sig selv er grund nok til at flytte tilbage til hjemstavnen. Derudover er julen tiden hvor jeg mødes med alle de gode folk der ligesom mig selv til dagligt bor i København og som jeg har set inden for en ganske overskuelig periode. Men det at mødes i Hjørring gør det alligevel så meget mere hyggeligt. Så er vi på hjemmebane. Eneste ulempe er, at alle omkring os forstår hvad der bliver sagt. Dermed ikke sagt, at det ikke er hyggeligt at mødes med dem i København. For det er det. Bevares.

Så er det bare med at få tømt køleskabet, pakket tasken og slå om i vendelbomål og vendelbomode. Så blywer det ei ræjdi jøwe par daw’ i det nordjyske.

Posted in: Kulmbaks blog