Flere licenspenge, tak!

Posted on 10. maj 2011

1


Jeg elsker følelsen af at smide penge ud af vinduet og blive oplyst om ting der er dumme at gøre.
En af de ting der gør at jeg er umådelig glad for at betale det der svarer til Ole Henriksens forbrug af Prozac i licenspenge er, at jeg får muligheden for at se indslag om folk der er kommet galt af sted med en grill. De såkaldte grillofre. Og det oven i købet i den bedste sendetid på DR.

Tak Sisse Fisker. Og Mads Steffensen. Og tak til tilrettelæggerne på DR, som har været i stand til at filtrere ligegyldige indslag om et forestående valg fra. Jeg tager min hat af. Også fordi at tilrettelæggeren har været i stand til at finde frem til en person som, med overvejende sandsynlighed, frivilligt har valgt at stå frem og fortælle om sin historie om dengang han grillede i haven med familien. Se havde det været en historie om hvorledes han opfandt en ny grillteknik, havde det jo været dødkedeligt. Heldigvis er der en snært af dramatik over historien. For klaphatten havde ikke tænkt over at det kunne være farligt at hive grillen med inden døre. Selv om kæresten havde advaret om faren ved det. Noget med noget kulilte. Så det gør han da. Altså hiver grillen med indenfor. Det var nemlig begyndt at blive lidt køligt udenfor. Og så kan man lige få varmet hytten lidt op.

Hvad lokker DR disse folk med? Et gavekort til stranden? Billetter til Lægens Bord?

Jeg sidder spændt og venter på hvad der kommer i morgen. Jeg regner stærkt med at se indslaget om manden der snittede sin fod af og fandt ud af det var dumt. Eller om manden der vil forsøge at blive millionær af at lave saft af karry. Heldigvis er både TV2’s og DR’s producere utroligt skarpe, og der går ikke lang tid inden vi ser disse indslag præsenteret af Michelle Bellaiche. Eller Hans Pilgaard. Eller dem begge to. Det skal være med en af dem som værter. Ellers er historierne uinteressante. Sker det, så lover jeg at fejre det med en stor fest for jer alle sammen hvor jeg laver drinks med grus. Eller vis noget med Hans Pilgaard der er på et slot med fire ligegyldige kendte mennesker, og hvor han fortæller om sin barndom. Jeg får helt lyst til at købe et ekstra fjernsyn. Eller til at bide mig i tungen.

Posted in: Kulmbaks blog