Hvor stor er Fyns el-regning?

Posted on 12. februar 2011

0


Lørdag aften er en aften hvor man samles som familie og ser dårlig fjernsyn. Med tanken om at fredagens fjernsyn var så meget dårligere. Hvor dårligt skal en fredags aftens fjernsyn egentlig være før en eller anden skærer armene af i protest? “okay vi sender en film med Mel Gibson” tænker drengene på TV3. “okay så sender vi en film med Harrison Ford” tænker drengene på TV2. Hvad gør DR? De sender en film med Karl Stegger. Arhmen det skal nok skaffe seertal.
“vi skal have noget med en konkurrence hvor folk synger” tænker DR så videre. Hvorfor skal de så egentlig det? Jeg er så ligeglad med folk der synger sange i prime time. Især når det er sange de ikke kender. Og føler de har et forhold til. Eller mener de kan få meget mere ud af end selve ophavsmanden. Eller kvinden. Stop nu. Anhold Thomas Blachman. Og hvad de ellers hedder. Send dem med Robinson-ekspedition og forlad øen. “arhmen jeg kan synge som ham fra Justin Timberlake”. Ja men det kan Justin Timberlake også.
Havde jeg haft lidt mere forberedelsestid, havde jeg søgt stillingen som generadirektør i DR. Mest af alt bare for at få et fedt visitkort. Men også for at få noget bedre TV. Jeg betaler det der svarer til Fyns el-regning hvert år i licens. Og jeg får X-faktor tilbage. Det er sgu en dårlig forretning.
Kan vi lave noget a la det de har lavet i Kairo for at få mig som generaldirektør? Så er der fodbold og musinprogrammer til folket!

Posted in: Kulmbaks blog