Hvordan gør man?

Posted on 12. januar 2011

0


Jeg har begået hybris ved at skrive hvorledes 2011 startede så pisse godt. Undskyld.

Min elskede iPhone er blevet træt af livet. Den er sendt til reparation hos nogle mennesker som mener at have forstand på at fikse den.”Men hvis det er selvforskyldt skal du selv betale” De kan sgu da altid putte et eller anden flydende i den og sige at det er selvforskyldt. Dyppe den i et glas vand. Eller honning for eksempel. Jeg ved ikke lige hvorfor honning. Men det tror jeg bestemt ikke den kan tåle. I stedet for har jeg lånt en telefon. En Nokia. Med en klap. Og nogle knapper. Og snake som en de fremmeste features. Jeg tør ikke rigtig at bruge den.

Derudover har min cykel kasseret sig selv. Noget med en krankboks der ikke var som den skulle være. Jeg ved ikke om cyklen og telefonen har talt sammen og besluttet sig for at gå imod mig. Hvis de har det, har de overbevist mit anlæg om at gå med i krigen. For det gamle lort virker heller ikke mere. Jeg kan høre P3. Men hvem fanden gider det?

Min ejendomsmægler virker heller ikke. Jeg har åbenbart en pissefed lejlighed, som ville være i top tre hos hele Nybolig København, hvis bare liiiiiige jeg ville sætte den 100.000 ned i pris, så mægleren kan få den solgt og få sit salær. Hvis han bruger salæret på en iPhone, en ny cykel og et nyt anlæg, så bliver jeg godt og gammeldags knotten. Men mon ikke han bruger salæret på den årlige ejendomsmæglerkonference hvor de alle mødes og udveksler nye fraser til at lokke folk til at vælge netop dem som deres mægler. Jeg forestiller mig at konferencen bliver holdt i Herning med det store kolde bord. Og Big Fat Snake kommer og spiller. Naturligvis først efter af Finn Og Jette har underholdt med smagsprøver fra deres nye show, hvor de siger sjove ting og synger nogle sange. Fordi de synger så pissegodt. Og Finn tager dametøj på. Ahmen vi lo og lo. Alt det er jeg med til sponsorere ved at sælge min lejlighed. Jeg overvejer at give den væk. Men… Finn og Jette skal jo også have mad på bordet. Har de ikke nogle forældre de kan tage hjem til og blive passet og plejet? Eller har de kappet al kontakt? Jeg er overbevist om at Finns forældre har overvejet det et liiiille bitte øjeblik

 

Posted in: Kulmbaks blog