9800 Hjørring – dag 4

Posted on 24. december 2010

2


Som kom højdepunktet for den materialistiske ateist, som jeg er, og den egentlige grund til at jeg frivilligt har bevæget mig så langt væk fra Christianshavn. Til byen der har taget sig af mig i ræddi mange år. 9800 Hjørring. Den 24. december er Jesu fødselsdag. En stor begivenhed der skal fejres ved, at folk æder sig halvt ihjel. Dvs. dem der ikke lever i den tredje verden. Os der lever i den første og den anden verden skal helst forsøge at sætte rekorder i hvor meget svin der kan konsumeres på de tre dage fejringen af Jesus finder sted. Og vi fejrer den med gaver. Masser af gaver. Personligt er jeg glad for gaver. Jeg er ikke så vild med Jesus. Kender ham ikke. Der må have været noget lorent ved ham siden folk gad at bruge tid på at sømme hans arme fast til et stykke træ. Tilbage til gaverne. Jeg er den mindste i børneflokken. Hvilket betyder at jeg får flere gaver end jeg giver. Jeg tror jeg får ca. 4 gaver. Hvis vi antager at hver dansker i gennemsnit får 4 gaver betyder det, at der på landsplan udveksles 22 millioner gaver. På intet andet tidspunkt i løbet af året udveksles der så mange ”Jeg elsker dig og glædelig jul”-kort som i aften. Og på intet andet tidspunkt simuleres der så meget glæde over at have modtaget den nye bog med Sara Blædel, som i aften. ”Neeeej. Den glæder jeg mig til at læse… Tak ska I gonnok ha”

Skulle det ske, at væsner fra en fremmed planet vælger at angribe jorden, kunne det egentlig være meget sjovt hvis det skete i aften. Jeg tror at rumvæsnerne ville tro at vi tog pis på dem ved at danse rundt om et pyntet grantræ med plastiklys på. Eller de ville tro at vi havde taget stoffer. Vi kan spørge Sussi og Leo. De er eksperter i ufoer og rumvæsner, og – I tror det er løgn – de kommer rent faktisk her oppe fra.

Og hvad ville Jesus sige, hvis han sad ved sin fader – Gud den almægtiges højre hånd og kunne se hvorledes vi fejrer hans fødsel, ved at pakke gaver ind, for derefter at pakke dem op igen. Efter at have tilbedt et pyntet grantræ. Havde det været et ukendt koncept der skulle sælges til folket, ville jeg straks mistænke det for at være nordjysk. Noget Sussi og Leo havde opfundet. Hvorefter de havde skrevet til TV2 Nord, som så bad Mogens om lige at kigge forbi. Nej ved i hvad? Mogens lavede noget sindssygt på direkte fjernsyn i går. Vanvittigt! Med kameraerne kørende tog den bette mand med de pæne briller en termokop med – og hold nu fast – kogende vand, og kylede den op i luften! Armen altså. Det vand, det kom ned som sne. Så koldt er det. Journalistik på maje højt plan. Mogens’ lærer på journalisthøjskolen sidder og klapper i sine små hænder. Hvis ikke han har skåret dem af i frustration over at have nået til erkendelsen af, at han aldrig møder et talent på højde med Mogens. Jeg er tilbøjelig til at skubbe Mogens ind i panelet med Natasja Crone, Peter Tanev, og så skåne min far.

Far skal for øvrigt være julemand i aften. Så hold jer på den gode side og opfør jer pænt. Så kan det sgu være at jeg sender ham forbi jer en bette gave.

Dagen startede ræddi godt igen. Jeg vågnede glad og fornøjet ved at min telefon ringede. Ikke ved at nogen fandt det sjovt at kilde mig. Det er to dage i streg nu med børn. Folk er virkelig begyndt at høre efter. Jeg har aldrig været så langt væk, så lang tid og været så opstemt. Havde folk sagt det for nogle måneder siden, havde jeg sagt ”okkenej!” Men Vendsyssel har taget så godt imod mig. Ikke noget med ”Du ligner en bøsserøv!” eller ”Grimme sko”. Nej nej nej nej. Det er ”Så må du ha en glædelig jul alligevelle” og ”Du hilser lige familien, ja”. ”Nå du arbejder for Amnesty. Nå nå. Det er sådan nå’e frivillig, hvad laver du rigtig, så?”

Det kan sgu være at jeg bliver her et stykke tid endnu. Bare for at kunne skrive om hvad der sker. Den rigtige Søren kommer senere i dag. Og jeg glæder mig til den helt store navneforvirring. Pudsigt nok går det ikke den anden vej. Tror sgu ikke at Søren er blevet kaldt Mads. Så det tror jeg da egentlig at jeg vil forsøge at få flettet ind i løbet af i dag.

Nå. Nu mener mores at der skal spises. Og der skal drikkes øl og snaps. Jeg har gået med en bette, men konstant, brandert de seneste par. Det er et skråplan. Men hvad gør man ikke for at fejre Jesus.

Glædelig jul alle sammen. Håber I får nogle gode gaver. In the spirit of Jesus.

 

Posted in: Kulmbaks blog