Tjikker-likker-hvaffor-noget?

Posted on 23. februar 2012

5


Det er nu efterhånden blevet så lunt udenfor, at jeg ikke længere har lyst til at skære begge mine hænder af af ren og skær afmagt. Afmagt og en lille smule frygt for at mine fingre ellers ville fryse af. Det er dejligt, det vil jeg da ikke lægge skjul på. Forleden gik jeg en tur uden min hue. Det var ligeså dejligt. Så gik jeg der uden min hue og tænkte på at jeg da er glad for at jeg ikke var en ung knejt da vores fædre var børn. Eller da deres fædre var børn. For da var det satme koldt! Og varmen, den kunne man kun få ved at arbejde. Eller fyre med koks. Eller ved at træde ind i et bål.

Arbejde var der ikke meget af, og koks var pissedyrt. Derfor var bål en meget eftertragtet ting dengang, og en af de primære grunde til at spejderbevægelsen fik sin opblomstring. Så kunne man iføre sig en sjov dragt en nøje udvalgt hverdagsaften, og lære kunsten at lave ild i fællesskab med byens øvrige drenge. Hvad der præcist fik datidens spejderledere til at blande deres begejstring for blandt andet reb og sjove remser ind i spejderbibelen, kan jeg ikke svare på. Men det har nok noget at gøre med radiatorens indtog på det danske marked, hvilket gjordet bålet delvist overflødigt. Det havde selvsagt stor betydning for udvalget af aktiviteter i den danske spejderbevægelse, hvilket tvang tropsførerne til nytænkning.

Og det er vi da en del der er slemt begejstrede for. Jeg ved da ikke hvor jeg havde været i dag hvis ikke det havde været for knivbeviset. Og forfatteren bag Tjikker-likker-tjikker-likker-remsen sidder garantrisser et eller andet sted i Schweiz og gnider sine små fedtede hænder ved tanken om alle de KODA-penge han får ind på daglig basis. For hver gang en spejderdreng sidder og snitter i et eller andet stykke træ og fremsiger remsen, så tjener manden bag remsen en 5-øre. Og så skal der kun en enkelt spejdertrup på tyve til at give manden en krone. Og hvor mange spejdertrupper er mon i Danmark? Mit bud er mange. Og mit bud er også, at hverken reb eller sjove remser går af mode, som det var tilfældet med bålet. Jeg spår derfor spejderbevægelsen, og mændende bag især, en lang og indbringende fremtid. Det næste træk må være at revolutionere dragten og gøre det til alt det den ikke er i dag. Det må der være penge i. For der er jo ingen spejdere der vil være ham eller hende med den forkerte dragt og det forkerte tørklæde. Så hellere træde ind i et bål. Måske man bare kunne overbevise de blå spejdere om at de skal have grønne spejderuniformer fra nu af, og omvendt. Men det er den lette løsning. Og det mindes jeg at spejdere er glade for, fra min tid som spejder.

About these ads
Posted in: Kulmbaks blog